DEN STRATEGISKE AMBITION FOR BÆREDYGTIGHED TIL KUs STRATEGI 2030


KØBENHAVNS UNIVERSITET er lige nu i gang med at udarbejde sin overordnede strategi for 2030. Den skal sætte en klar retning for universitetet til fremtiden, og vil blive finansieret med 300 millioner kroner. Dog er klima og bæredygtighed IKKE blevet en af de strategiske ambitioner i bestyrelsens udkast. Set i lyset af de økologiske kriser og den nuværende udfordringer KU har med at integrere bæredygtige perspektiver i uddannelse og forskning, mener vi, at det er dybt uforsvarligt at lave en strategi uden en stærk ambition og finansiering af bæredygtighedsindsatsen.

DERFOR ER VORES HOVEDKRAV, AT BÆREDYGTIGHED SKAL VÆRE EN STRATEGISK AMBITION I KUS STRATEGI FOR 2030.


Nedenstående er et bud på, hvordan
den strategiske ambition for bæredygtighed kan formuleres.
Den er udarbejdet af en gruppe i Den Grønne Ungdomsbevægelse - sommeren 2023

1) BÆREDYGTIGHED

KU spiller en central rolle i at bevæge samfundet mod en bæredygtig udvikling og klæde studerende på til fremtiden med bæredygtig dannelse1 og grønne færdigheder2. Bæredygtighed handler om at kunne forstå og reflektere over den relation vi som samfund og mennesker har til vores fysiske omgivelser og er derfor en naturlig del af almen dannelse. Det handler om hvordan vi forvalter jordens ressourcer og strukturerer systemer, aktiviteter og samfund, der kan fungere og opretholde sig selv indenfor de planetære grænser. KU vil arbejde med at inkorporere en forståelse af bæredygtighed i universitetets praksis, der har blik for systemtransformationer3 og inkluderer både den miljømæssige, sociale og økonomiske dimension af bæredygtighed. 

Bæredygtighed skal integreres i undervisning, forskning, institutionsdrift og KUs relation til det omkringliggende samfund, for at sikre universitetets relevans og samfundsbidragende rolle. Bæredygtig dannelse skal være en fundamental del af alle uddannelser på KU, og bæredygtighed skal systematisk integreres som et perspektiv i undervisningen på alle universitetets uddannelser, både i curriculære samt ekstra-og cocurriculære tilbud. KU vil sikre, at undervisere på instituttet får den nødvendige efteruddannelse, der klæder dem på til at inkorporere bæredygtighed i deres undervisning. KU skal styrke forskning og undervisning med fokus på fremtidsrettet viden og kompetencer, der kan bidrage til løsninger indenfor grøn omstilling samt tilhørende komplekse samfundsudfordringer. Kompleksiteten på området skal anerkendes og tværfaglige samarbejder etableres med henblik på at nedbryde siloer på tværs af institutter, fakulteter og individuelle aktører. KU vil systematisk arbejde med at kvalificere, koordinere, udbrede og videreudvikle den bæredygtige indsats i undervisningen og forskningen.


1 Jeppe Læssøe: Bæredygtig dannelse er et begreb i tiden, som ikke har én eksakt betydning i og med, at dannelse historisk har udviklet sig til et flertydigt begreb, ligesom bæredygtighed tilsvarende er et flertydigt begreb. I forhold til de klassiske humanistiske dannelsesforståelser må bæredygtig dannelse ses som en udvikling af dannelsesbegrebet med betoning af natur-menneskeforholdet samt de almene og historisk-aktuelle spændingsforhold, som kendetegner vores tids udfordringer med at sikre en bæredygtig udvikling.

2  Hvilke internationale organer som EU-kommissionen også kalder på. Green skills (europa.eu)

3 Hvilket både IPCC og IPBES finder nødvendigt for at holde den globale gennemsnitstemperatur på under 1,5 graders opvarmning sammenlignet med præindustrielle niveauer. Chapter 4 — Global Warming of 1.5 ºC (ipcc.ch)


KONKRETE TILTAG TIL BÆREDYGTIGHEDSAMBITIONEN

For at sikre implementering af bæredygtighedssøjlen vil KU sikre implementeringen af følgende konkrete indsatser: 
  •  EFTERSYN AF PENSUM PÅ ALLE UDDANNELSER: På samtlige uddannelser ansættes der en gruppe studentermedhjælpere og forskere/andre ansatte, der i samarbejde med de pædagogiske centre såsom PCS og TEACH, laver et eftersyn af pensum for at integrere bæredygtighed.  Forslaget har fundet inspiration fra eftersynet på digitalisering på KU og indsatsen “Integrating Sustainability Across the Curriculum” (ISAC) på Pennsylvania University. Således får man bæredygtige perspektiver, med særligt fokus på systemtransformationer, systematisk integreret på tværs af eksisterende undervisning  på alle fagområder.
  • BÆREDYGTIGHEDSSAMLINGER PÅ ALLE FAKULTETER: Der skal laves bæredygtighedssamlinger på de enkelte fakulteter faciliteret af en ekstern organisation, hvor studerende melder sig og udtrækkes til at udvikle en bæredygtighedsstategi med fokus på, hvordan bæredygtighed kan tænkes ind i forskning og uddannelse inden for deres fakultet (Som set med Klimasamlingen på SAMF i 2023).
  • UNIVERSITETETS BÆREDYGTIGHEDSPANEL: Der oprettes et bæredygtighedspanel, bestående af tre studerende, tre teknisk-administrative medarbejdere og tre videnskabelige medarbejdere til at følge arbejdet med at integrere bæredygtighed på KU. Panelet udgiver hvert år en uafhængig udtalelse om og anbefalinger til bæredygtighedsindsatsen på KU.
  • EFTERUDDANNELSE AF UNDERVISERE: Der sikres solid efteruddannelse i bæredygtighed til alle undervisere, så de kan inkorporere et bæredygtigt perspektiv i henhold til den enkeltes fagdisciplin.
  • FLERE FAG OG VALG INDENFOR BÆREDYGTIGHED: Der oprettes flere fag og valgfag med bæredygtighed i centrum, som giver merit på alle institutter.
  • OBLIGATORISK FAG OM BÆREDYGTIGHED FOR ALLE STUDERENDE: Der oprettes et meritgivende obligatorisk og interdisciplinært fag om bæredygtighed for alle KUs studerende.
  •  BÆREDYGTIGHED SOM MÅL: Bæredygtig udvikling gøres til et mål for læringsudbyttet i formålsbekendtgørelser og studieordninger.
  • STYRKE SSC OG GSC: Sustainability Science Center og Green Solutions Center og anden forskerettet infrastruktur, der højner mængden og bredden af bæredygtig forskning, styrkes.
  • CHARTER FOR BÆREDYGTIGHED: Der oprettes et charter for bæredygtighed som viser retning for KUs bæredygtighedsprofil og som både ansatte og studerende arbejder med.
  • NEDBRYDE SILOER: Der arbejdes målrettet på at nedbryde institutionelle barrierer mellem fagområder fx via økonomiske incitamenter og fysiske rammer.
  • NYE MULIGHEDER FOR TVÆRGÅENDE FORSKNINGSSAMARBEJDER: Der afsættes strategiske startmidler til at skabe nye tværgående forskningssamarbejder med fokus på bæredygtighed. Det gør KU for at bidrage til at undersøtte til mere forskning for fremtiden med Sustainable Development Goals som rettesnor styrkes.
  • BÆREDYGTIGHEDSHENSYN I KRITERIER FOR FORSKNINGSMIDLER: Der arbejdes med de eksterne fonde for at få systemtransformerende bæredygtighedshensyn tænkt ind i kriterier for uddeling af forskningsmidler (fra fx. DFF, Carlsberg, etc.).