Byggebranchen står for omkring 30% af Danmarks samlede CO₂-udledning, og Aarhus er en af de byer, der bygger hurtigst og mest. Hvis kommunen reelt skal tage ansvar i klimakrisen, så kan den aarhusianske “byggepolitik på speed” ikke fortsætte som nu. Det er tid til at sætte farten ned.

En ny forskningsrapport viser, at selv hvis vi bruger mere bæredygtige materialer, så skal mindst fire ud af fem nybyggerier stoppes, hvis vi skal holde os indenfor det sikre råderum for klimaet. Aarhus Kommune bør derfor indføre et byggestop kun med undtagelse af kritisk infrastruktur.

I stedet for nybyggeri skal eksisterende bygninger bevares, renoveres eller transformeres med cirkulære materialer, og hvor det ikke er muligt, skal genanvendelse af bygningsmassen fra nedrivning være obligatorisk. Der er ganske enkelt hverken plads eller ressourcer til at fortsætte ubegrænset nybyggeri.

En løsning på befolkningstilvæksten i Aarhus og den boligmangel der måtte opstå, må være, at der skabes incitamenter til at bo på færre kvadratmeter. Med andre ord: i lyset af klimakrisens alvor må vi rykke sammen i bussen. 

En kommune, der prioriterer bevaring og renovering, har store fordele. Bygninger holder længere, godt håndværk dyrkes og områders visuelle identitet bevares. Det vil give mulighed for at udvikle en klimabevidst byggekultur, hvor vi vender tilbage til et fokus på god kvalitet, materialeforståelse og hvor kreativitet får forrang over standardiseret nybyggeri.

Når vi genbruger og transformerer de bygninger, vi allerede har, bevarer vi byens mangfoldighed og historie. Transformation handler ikke kun om mursten, men om mennesker. Det handler om at skabe byer, hvor liv, kultur og fællesskab får lov til at vokse i stedet for at blive revet ned.

Aarhus Kommune bør aktivt støtte den grønne omstilling i landbruget ved at langtidsudleje kommunale arealer til regenerative landbrug som f.eks. Høsteriet i Hjortshøj. 

Det giver nye og mindre landbrugere tryghed til at investere i jordopbygning, kulstofbinding og biodiversitet i kommunen. Det vil gøre det muligt for unge landbrugere at komme ind i et marked, hvor jordpriserne ellers udelukker næste generation.

Kommunen kan på den måde spille en vigtig rolle i generationsskiftet i dansk landbrug ved at gøre det økonomisk realistisk for unge, regenerative landbrugere at starte deres bedrifter op, til gavn for naturen, klimaet og lokalsamfundet.

Ved at prioritere bynære, regenerative landbrug kan kommunen skabe lokale fødevarefællesskaber, styrke fødevaresikkerheden, og inspirere til en mere grøn madkultur.

Overordnet set er vi positive over for, at Aarhus Kommune har et mål om CO2-neutralitet i 2030, inkluderer scope 3 i klimaplanen, følger reduktionerne årligt og har lavet forslag til konkrete indsatser til at realisere ambitionerne. Men ved nærlæsning af klimaplanen falmer de grønne ambitioner væsentligt.

Aarhus kan ikke bygge sin klimaplan på teknologiske luftkasteller. Alligevel hviler næsten halvdelen af kommunens planlagte CO₂-reduktioner frem mod 2030 på et endnu ikke eksisterende CCS-anlæg i Lisbjerg. Erfaringerne fra blandt andet København viser, at satsninger på umoden teknologi er en opskrift på forsinkelser og svigtende reduktioner. 

CCS-anlægget kan desuden ikke tælle som direkte negative udledninger. Det fanger CO₂ fra afbrænding af halm og affald, men løser ikke de store udledninger fra transport, landbrug og forbrug. Og når kommunen planlægger at finansiere anlægget gennem salg af klimakreditter, udhules klimaeffekten yderligere - for de udledninger, vi sparer her, vil blot blive udledt et andet sted i verden.

Aarhus Kommune bør nedjustere forventningerne til både CCS og den biogene energipark markant og i stedet satser på de sikre og gennemprøvede løsninger: massiv udbygning af vind og sol, omlægning af landbrugsarealer til skov og natur samt investering i energieffektivitet og borgerdrevne energifællesskaber.

Aarhus skal vælge reel klimahandling frem for regnearksreduktioner.

Aarhus Kommune skal sige nej til dyre og klimabelastende infrastrukturprojekter, som Marselistunnelen og Kattegatforbindelsen, samt stoppe al økonomisk støtte til Aarhus Lufthavn.

Marselistunnelen er budgetteret til over 4 milliarder kroner, hvoraf Aarhus Kommune selv skal betale 600 millioner. Projektet vil skabe massiv lokal uro, skade boligområder og øge biltrafikken i Aarhus, samtidig med at det belaster klimaet. De sparede midler kan i stedet bruges til grøn mobilitet som f.eks flere supercykelstier, åbning af grønne korridorer og bedre kollektiv trafik. 

Kattegatforbindelsen er en endnu større klima- og naturkatastrofe med en forventet pris på over 100 milliarder kroner. Den vil ødelægge unikke naturområder, øge CO₂-udledninger og trække mere tung trafik mod Aarhus. Derfor bør kommunen trække sig ud af Kattegatkomitéen og arbejde for at stoppe projektet lokalt og nationalt.

Aarhus Kommune skal tage ansvar for de store CO₂-udledninger fra fly og drift af Aarhus Lufthavn. Som en del af kommunens klimamål bør både forbruget og driften af store udledere som lufthavnen indgå i en konkret reduktionsplan. I sammenhæng med det er det nødvendigt, at Aarhus Kommune stopper al støtte til lufthavnen og aktivt arbejder på at afvikle den. Det frigivne areal kan derefter udvikles til bæredygtige formål som energiparker eller naturgenopretning.

Aarhus Kommune skal prioritere borgernes trivsel, klima og grøn infrastruktur frem for dyre, forældede og klimabelastende infrastrukturprojekter.

Reklamer er designet til at få os til at købe ting, vi ellers ikke ville have købt. De øger og normaliserer et forbrug, som skader vores klima, miljø og sundhed. En dansk kortlægning fra 2022 viser, at reklamer alene fra biler og fly står for udledninger på mellem 314.000-943.000 tons CO2 om året, hvilket svarer til henholdsvis Bornholms og Odenses udledninger tilsammen.

Byer og kommuner i udlandet er skredet til handling. Amsterdam, Edinburgh, Haag, Sydney, Stockholm, Toronto og Wellington er blot eksempler på steder, der allerede har forbudt eller begrænset fossile reklamer.

Derfor ønsker vi, at Aarhus Kommune forbyder reklamer for fossile brændsler, flyrejser, fossile biler og krydstogter fra kommunale bygninger, busstoppesteder, digitale skærme og andre dele af det offentlige rum samt stiller krav til leverandører og partnere (fx busselskaber og eventsponsorer) om at fravælge fossile reklamer. 

Kommunens forvaltning skal afsøge om reklameforbuddet kan udvides til flere klimabelastende produkter, såsom fast fashion og kødprodukter, der også bidrager uhensigtsmæssig meget til at forværre klimakrisen og kommunens forbrugsbaserede udledninger.