DEN GRØNNE
TIL DANSKE KOMMUNALVALGSPOLITIKERE
DE 5 FORSLAG
Der er ikke lang tid til kommunalvalget, men hver anden vælger er stadig i tvivl om, hvor de skal sætte deres kryds.
I valgkampen synes vi, det har været svært at regne ud, hvilke partier, der vil forpligte sig på at tage de næste vigtige skridt for at bekæmpe klimakrisen og sikre en grøn fremtid for nuværende og kommende generationer.
Derfor har vi nu lavet denne grønne kandidattest, som vi håber kan give de mange tvivlende vælgere mere vished om, hvor man kan sætte sit kryds d. 18. november, hvis man gerne vil stemme grønt.
For det er til kommunalvalget, I kandidater skal vise os jeres visioner. Vi hjælper jer på vej med 5 enkle grønne forslag og et overordnet procesforslag om en vej i klimapolitikken, hvor borgere og civilsamfund også er med til at udforme den grønne fremtid mellem valgene.
Vi vil bede dig om at svare på, hvilke forslag du som kandidat kan støtte. Du skal angive dine svar gennem formularen nedenfor
1
UDFAS OLIE- OG GASFYR TIL BOLIGOPVARMNING SENEST I 2035
I 2022 blev det vedtaget i Folketinget, at gasfyr til opvarmning skulle være udfaset i 2035. Det blev besluttet af både klimamæssige, sikkerhedsmæssige og økonomiske hensyn. Olie og gas er sammen med andre fossile brændsler den primære drivkraft bag klimakrisen. Vores olie- og gasforsyning kommer fra lande som Rusland, som er i krig, og som vi ikke ønsker at være afhængige af. Og i 2022 så vi, ved den seneste energikrise, hvordan gasafhængighed kan lede til rekordstore prisstigninger, der går ud over den enkelte husstands mulighed for at opvarme sit hjem.
En spritny analyse fra Andel viser, at hvis gasfyr i private hjem udfases i 2035, vil den samfundsmæssige gevinst være 6,4 milliarder, hvoraf en stor del vil kunne komme forbrugerne til gavn gennem besparelser på energiregningen. Det betyder, at kommunerne skal holde fast i indsatsen for at få fjernvarmen udrullet og varmepumperne installeret. Derfor skal kommunerne vedtage, at man i kommunen fortsat vil udfase olie- og gasfyr i private husstande og give borgerne mulighed for en grøn opvarmningsløsning inden 2035.
2
INKLUDÉR REDUKTIONSMÅL FOR FORBRUGSBASEREDE UDLEDNINGER I KOMMUNENS KLIMAPLAN
De fleste kommuner i Danmark har en klimaplan, men den har ofte skyklapper på. Klimaplanerne inkluderer oftest ikke reduktionsmål for de udledninger, der skabes uden for kommunegrænsen gennem forbruget i kommunen.
Men selvfølgelig stopper klimaansvaret ikke ved kommunegrænsen, og derfor skal kommunen inkludere reduktionsmål for de forbrugsbaserede udledninger i den kommunale klimaplan. Kommuner som Køge Kommune, Roskilde Kommune og Københavns Kommune har allerede forbrugsbaserede udledninger som en del af deres klimaplan, men skal nu konkretisere, hvilke initiativer de vil vedtage for at nedbringe den forbrugsbaserede klimabelastning.
3
FORBUD MOD FOSSILE REKLAMER
Reklamer er designet til at få os til at købe ting, vi ellers ikke ville have købt. De øger og normaliserer et forbrug, som skader vores klima, miljø og sundhed. En dansk kortlægning fra 2022 viser, at fossile reklamer står for udledninger på mellem 314.000-943.000 tons CO2 om året, hvilket svarer til Bornholms og Odenses udledninger tilsammen.
Byer og kommuner i udlandet er skredet til handling. Amsterdam, Edinburgh, Haag, Sydney, Stockholm, Toronto og Wellington er blot eksempler på steder, der allerede har forbudt eller begrænset fossile reklamer.
Derfor skal kommunen forbyde reklamer for flyrejser, fossile biler, krydstogter og fossile brændsler fra kommunale bygninger, busstoppesteder, digitale skærme og andre dele af det offentlige rum samt stille krav til leverandører og partnere (fx busselskaber og event-sponsorer) om at fravælge fossile reklamer.
4
DE OFFICIELLE KOSTRÅD I DE OFFENTLIGE KØKKENER
Danmark fik i 2021 nye officielle kostråd. De skal hjælpe danskerne til at vælge en fornuftig og sund kost, der leder til færre sygdomme. Men følger man de officielle kostråd, er der også en positiv påvirkning på vores klima. For sund kost viser sig også at være mere klimavenlig kost.
Samtidig ved vi, at danskerne gerne vil spise flere grøntsager, og 61% af danskerne ønsker at spise mindre kød. I de offentlige køkkener serveres der hver dag 650.000 måltider, så potentialet for at gå foran er stort.
Derfor skal kommunalbestyrelsen vedtage, at offentlige køkkener i kommunen skal følge de officielle kostråd.
5
RENOVERING OG ENERGIEFFEKTIVISERINGER I HØJSÆDET
Vi ved, at det går i den forkerte retning med klimabelastningen fra bygningsarealet i kommunerne bredt set. Bygningsmassen og det samlede bygningsareal er en væsentlig kilde til drivhusgasudledning i både anlægs- og driftsfasen. Bygningsarealet har været støt stigende, og er samlet set steget med 13% i perioden 2011-2024. For at vi kan realisere en grøn omstilling bør gentænke tilgangen til bygningsarealet. Renovering af den eksisterende bygningsmasse i stedet for nybyggeri og energieffektiviseringer er nogle af de ting, der kan minimere klimabelastningen, men disse prioriteres ikke i tilstrækkelig grad.
Derfor skal kommunen lægge en klimaplan for det byggede areal, sætte et CO₂-loft per nybygget kvadratmeter efter lavemissionsklassen i Bygningsreglementet, en prioritering af renoveringer over nybyggeri, og en sikring af initiativer og midler til, at alle offentlige bygninger i kommunen kan opnå et energimærke B senest i 2035.
OVERORDNET
ÅRLIG IMPLEMENTERINGS-PLAN FOR JERES KLIMAPLANER
De fleste kommuner har i dag klimaplaner. Dog ved vi, at det sværeste ved en klimaplan er implementeringen. Derfor er der behov for, at man som kommune bliver konkret på, hvordan man vil opfylde ambitionerne i sine klimaplaner.
Derfor skal der udarbejdes en årlig implementeringsplan for, hvordan kommunen vil opfylde sine klimamålsætninger.
Implementeringen skal være konkret, socialt retfærdig og ikke være afhængig af umoden teknologi. I udarbejdelsen af implementeringsplanerne skal både forskere, civilsamfundsaktører og borgere inddrages.
Da klimakrisen samt de strukturelle og teknologiske løsninger udvikler sig drastisk i disse år, er det vigtigt, at der fremlægges en implementeringsplan årligt. Der skal samtidig afsættes de nødvendige midler i kommunens årlige budgetter til, at kommunen kan lykkes med at nå i mål med sin grønne omstilling.
STØTTER DU VORES KRAV?
STØTTER DU VORES KRAV?
Kære kommunalvalgspolitiker,
Til kommunalvalget skal I kandidater, vise os jeres visioner. Vi hjælper jer på vej med de ovenstående 5 enkle, grønne krav og ét overordnet krav om en vej frem, hvor borgere og civilsamfund også er med til at udforme klimapolitikken mellem valgene.
Ovenfor kan I læse kravene og vi vil nu høre, om I støtter hver af dem.
Svarene på jeres position til kravene vil blive offentliggjort på Den Grønne Ungdomsbevægelses sociale medier, mailinglister og pressemeddelser.
Godt valg!