Reklamer er designet til at få os til at købe ting, vi ellers ikke ville have købt. De øger og normaliserer et forbrug, som skader vores klima, miljø og sundhed. En dansk kortlægning fra 2022 viser, at fossile reklamer står for udledninger på mellem 314.000-943.000 tons CO2 om året, hvilket svarer til henholdsvis Bornholms og Odenses udledninger tilsammen.

Byer og kommuner i udlandet er skredet til handling. Amsterdam, Edinburgh, Haag, Sydney, Stockholm, Toronto og Wellington er blot eksempler på steder, der allerede har forbudt eller begrænset fossile reklamer. 

Derfor kræver vi, at Københavns Kommune forbyder reklamer for flyrejser, fossile biler, krydstogter, fast fashion, kødprodukter og fossile brændsler fra kommunale bygninger, busstoppesteder, digitale skærme og andre dele af det offentlige rum samt stiller krav til leverandører og partnere (fx busselskaber og eventsponsorer) om at fravælge fossile reklamer.

I København sker hvert tiende dødsfald som en følge af luftforurening. Luftforurening gør os mere syge; både akut og kronisk. Børn, ældre, kronisk syge og gravide er særligt udsatte. Det er dermed over halvdelen af alle borgere i København, der er særligt udsatte for konsekvenserne af luftforurening. Luftforureningen i byen overstiger grænseværdierne fra Verdens Sundhedsorganisation (WHO), og luftforureningen med de meget skadelige fine og ultrafine partikler er mange dage om året omtrent dobbelt så høj, som WHO anbefaler. Forureningskilderne i byen er særligt biler, lastbiler, brændeovne og byggeri. 

Vi har brug for en helhedsplan for at mindske luftforureningen i byen bestående af bindende reduktionsmål og konkrete tiltag til at sænke luftforureningen. Luftforureningen i København skal nedbringes, for ingen skal leve dårligere liv, blive syge eller dø for tidligt af at trække vejret. 

Derfor kræver vi, at luftforureningen fra aktiviteter inden for Københavns kommunegrænser, som minimum, skal halveres fra 2025-2029. Dette betyder også en halvering af luftforureningen fra kommunens egne aktiviteter.

En stor del af den københavnske varme og el kommer fra afbrænding af biomasse. Dette er især importeret træ fra Baltikum, der brændes af. Selvom det udleder at brænde biomasse af, tæller det ikke i vores klimaregnskab grundet en gammel international regel. Men både for klima og biodiversitet er det uforsvarligt at være så afhængige af biomasse, når muligheden for at elektrificere vores varmesystem eksisterer. Man har netop vedtaget i Aarhus, at man vil udfase træpiller i kommunens varmesystem, og København bør følge trop.

Derfor kræver vi, at Københavns Kommune stopper afbrændingen af træ, træpiller og træflis i varme- og elsystemet i København senest i 2030 og baserer systemerne på vedvarende energi og store varmepumper i stedet.

Biltrafik optager en uproportional stor del af vores byrum. Biltrafikken fylder, forurener og sker på bekostning af busser, cyklister og gående. I en tætpakket storby som København er det en ineffektiv transportprioritering, der sætter den overvejende ressourcestærke gruppe med biler over flertallet af københavnerne. Københavnerne har brug for flere grønne mobilitetsruter, og for at bilerne viger mere i en by med exceptionel gode muligheder for at bevæge sig rundt på andre måder. 

Derfor kræver vi, at Københavns Kommune gør 10 store og 20 små gennemkørende veje bilfri. Vejene bør omlægges til grønne boulevarder, der er designet omkring brede fortove, grøn beplantning, cykelstier og smalle vejbaner til fortrinsvis kollektiv transport. Københavns Kommune har mulighed for at lukke og omlægge visse veje i kommunen. Vejene som kommunen kunne lave til nye grønne superboulevarder kunne indbefatte Jagtvej, dele af Østre Søgade, Bispeengbuen og Ågade, dele af Tagensvej, Gammel Køge Landevej, Sønder Fasanvej, Østervoldgade og Tomsgårdsvej.

Man bør lægge en plan for, at aflukning af flere veje sker på sådan en måde, at det minimerer risikoen for omkørsel og sikrer den største reduktion af luftforurening. Nødvendig beboer-, udryknings- og varekørsel skal selvfølgelig fortsat være muligt. 

Den nye vejstruktur vil give bedre luft, mere byliv og plads til bløde trafikanter, rekreative pladser og flere grønne åndehuller, der medvirker til endnu mindre forurening og styrker byens miljø og biodiversitet.

Kommunernes byggeri er en af de store, oversete udledere. Byggebranchen står for omkring 30 procent af Danmarks samlede CO₂-udledning, så det er tydeligt, at ting ikke kan fortsætte som nu. 

Københavns kommune har allerede forpligtet sig på, at udledninger fra nybyggeri skal følge kravene i Reduction Road map.

Men for at få en bæredygtig byggebranche skal vi også bygge mindre og renovere og bevare vores eksisterende bygningsmasse mere. Det kræver en konkret byggeplan for vores bebyggede kvadratmeter med et CO₂-budget baseret på IPCCs scenarier for at overholde Parisaftalen.  Aarhus er netop i gang med dette i samarbejde med Artelia, no objectives og EFFEKT.

Derfor kræver vi en byggeplan, der på baggrund af FNs klimapanels forskning, sætter dette samlede CO₂-budget for, hvor meget vi må bygge hvert år, og som kun prioriterer de projekter, der kan dokumentere at overholde CO₂-budgettet og har den største samfundsværdi. Planen skal også overholde Reduction Roadmaps mest opdaterede anbefalinger for udledningslofter for nybyggeri. CO₂-budgettet og udledningskravene skal være en central forudsætning for lokal- og kommuneplanerne og overholdes i både private og offentlige byggeprojekter.