SAVNET

Jacob Jensen, minister for fødevare, landbrug og fiskeri, trives - som landbruget selv - bedst uden for meget tilsyn. På trods af landbrugets status som Danmarks største udleder, har ministeren udviklet en særlig evne til ikke at være til stede hver gang klimakrisen banker på. I sin ministertid har han på imponerende vis formået at dukke sig for både fiskekvoter, regulering af kvælstofudledninger og klimamål. 

Selvom ministeren har haft kendskab til, at to store fiskerivirksomheder har fået lov til at overskride fiskekvoterne pga. en regnefejl, gik der halvandet år inden der blev rettet på fejlen. Regeringen er desuden fejlet i at føre tilsyn med kvælstofreduktioner i landbruget, og Jacob Jensen har leveret falsk information om status på tiltag som plantning af efterafgrøder til Folketinget. Dette betyder, at der reelt kan være større kvælstofudledninger fra landbruget end, der er blevet meldt ud. Vi savner, at Jacob Jensen er aktiv i arbejdet for at føre tilsyn med omstillingen af landbruget og fiskeriet i Danmark.