Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, der siden 2019 har stået i spidsen for regeringen, har gentagne gange kaldt Danmark for “et grønt foregangsland”. Dette afspejler den politik, der bliver ført dog ikke.
Regeringen satser på teknologiske løsninger som pyrolyse, CO2-fangst-anlæg og tilsætningsstoffer som kemikaliet Bovaer i foder til køer i forsøget på at nedbringe Danmarks klimaaftryk. I stedet for at skabe reel omstilling nu, vælger regeringen altså at satse på, at teknologier, der ikke er færdigudviklede og som er tidskrævende at implementere, skal løse vores problemer i sidste øjeblik. Netop aftaler der mangler at blive implementeret, er også baggrunden for at de nyeste vurderinger viser at Danmark kan nå 2030-målet. Det betyder altså at der er stor usikkerhed omkring hvorvidt disse indsatser reelt kan implementeres og hvilken konkrete effekt de kommer til at have på klimaregnskabet.Regeringen under Mette Frederiksen har ikke blot vist mangelfuld indsats for omstillingen, de har decideret modvirket den ved f.eks. at udvidet olieproduktionen i Nordsøen.
Vi savner derfor Mette Frederiksen i arbejdet for en reel grøn omstilling af Danmark.