”Jeg har en følelse i kroppen, som jeg ikke kan sætte ord på ”, siger Hinnerk fra Den Grønne Studenterbevægelse. Og med god grund: det der udspiller sig foran Holmens Kirke lige nu er vildt, det er vredt og ikke mindst højlydt. Enorme gule bogstav skriger KLIMALOVBRUD og to store højtalere blæser for fulde hammer, at der er tale om en nødsituation. Demonstranternes gule mundbind matcher politiets veste. Folket har taget magten i egne hænder. 

Inden Folketingets åbning skal dets medlemmer, traditionen tro, til gudstjeneste. I jakkesæt og høje stilletter, kommer de catwalkende mod kirken, de fleste upåvirkede af den scene, der udspiller sig foran dem. Unge såvel som gamle er mødt talstærkt op denne oktober-morgen for at slå klimaalarm. 

DGSB, Fridays for Future, Bedsteforældrenes Klimaktion, XR og endnu andre dele af klimabevægelsen er til stede på demokratiets dag for at konfrontere regeringen med dets svigt, et klimasvigt af dimensioner. Statsministeren plantede et grønt håb i vores hjerter ved Folketinget åbning sidste år, da hun udtalte at ” vi skal vise vores børn, at vi tager klimakrisen og de grønne udfordringer alvorligt. For hvis vi ikke kan løse de problemer, som de unge har bedt os om at løse. Så svigter vi ikke alene de unge. Så svigter vi troen på fremtiden.” Håbet er sidenhen blevet til vrede over de tomme ord, der nu klinger hult i lyset af de sidste ugers klimanøl. Klimaprogrammet 2020 tegner et tydeligt billede af en regering, der løber fra sine forpligtelser og løfter. Det er skamfuldt og ikke mindst en underminering af demokratiet. 

 

Statsministeren og klimaministeren, som har fundet skjul i en sort bil, kan ikke undgå at høre den altoverdøvende lyd af fløjter. Gemt væk er de to magtindehavere, som ikke tør se sin befolkning i øjnene. Bevares, at få magten med et entydigt grønt mandat og efterfølgende erklære, at omstillingen er for svær og for dyr, er også flovt. 

 Med hvin og rabalder overtager skingre fløjter og buldrende højttalere lydrummet, og byens billarm forsvinder for en stund. Anerkendende forbipasserende og politikere på vej mod Folketinget må holde sig for ørene. På et skriggult banner står der skrevet med blokbogstaver ”Hører du os, Mette?”. Vi har vores tvivl. Slotspladsen og gaderne omkring Holmens Kirke er overtaget af klimabevægelsen. Vores visuelle, fysiske og lydmæssige dominans afspejler ungdommens stærke indignation over de mange løgne og den megen tvetydighed fra regeringen, som vi er vidne til i disse dage.  Mette Frederiksen og Dan Jørgensen har med deres store fokus på regeringens grønne image glemt vores fælles fremtid. Det er ansvarsforflygtigelse, når det er værst. 

Politikerne forsvinder ind ad døren til Christiansborg, men demonstranterne på Folketingspladsen bliver kun flere og flere. Malaika fra DGSB, som har brugt de sidste par år på at skabe røre i andedammen i kampen for en grøn og bæredygtig fremtid, er stolt og splittet: “ Jeg har på intet tidspunkt været mere stolt af vores bevægelse end lige nu! På den anden side mindede lydmixet mig om, at Mette F og regeringen kan love guld og grønne skove uden at overholde noget af det. Speakerne på mixet talte med en dybfølthed, der ramte lige ned i de frustrationer, jeg havde haft forud ud for aktionen; nytter det her overhovedet noget? Kan vi risikere, at vi bliver nødt til at lave nøjagtig samme aktionen igen næste år, fordi det, der bliver sagt bare er varm luft? En ægte følelsesrutsjebane.”

Med Mette Frederiksens åbningstale, hersker der ingen tvivl om, at der fortsat er brug for et massivt pres fra folkebevægelsen, hvis vi ønsker at se den nødvendige handling. Derfor stopper vores oprør ikke her. Vi vil blive ved med at kalde regeringens svigt og lyden af os vil kun blive højere og højere. Vi kæmper ikke kun for klimaforandringer, men for retfærdighed. Ungdommen har i dag bevist at de kan og fremover vil tage magten i egne hænder. Aldrig har jeg set så klar en manifestation. 


Indholdet i blogindlægget er et udtryk for skribentens egen holdning. Skribenten har ansvar for at fakta-tjekke.