Kiganda Deogratias sætter her nogle ord på den manglende betaling af de rige landes klimagæld:
Danmark kan ikke lede an i klimakampen internationalt og være det grønne foregangsland, når vi ikke leverer vores andel af dét, de rige lande har forpligtede sig på.
De rige lande står med et historisk ansvar for klimakrisen. Et ansvar, de var sig modent, da de i 2009 forpligtede sig til at hjælpe udviklingslandene med at afbøde konsekvenserne af den krise, vi har skabt. Man lovede at finde $100 mia. årligt til udviklingslandenes klimatilpasning og omstilling, og at det skulle ske inden en deadline i 2020 (altså for to år siden). Målet var bydende nødvendigt for at imødegå den indbyggede uretfærdighed, klimakrisen indeholder, som består i, at det er industrilandene, som udleder, men udviklingslandene, der skal overleve ødelæggelserne.
Pengene tages fra udviklingsbistanden
Herhjemme turnerer regeringen rundt med nyheden om, at deres bidrag til den internationale klimafinansering vil være mellem 7-8 mia. danske kroner i 2023 [1]. Men går man regnskabet efter, finder man hurtigt ud af, at noget er helt galt. Det høje bistandsbeløb har været en taløvelse - og ikke den nødvendige hjælp, udviklingslandene blev stillet til udsigt tilbage i 2009.
Næsten halvdelen af klimabistanden (3,4 mia. danske kroner) er nemlig taget fra udviklingsbistanden. Det er altså penge, som vi længe har givet, men som de nu bare kalder noget andet. Men udviklingslandene modtager hermed ikke en eneste krone additionelt.
Danmark betaler kun 100 mio. - cirka 2 procent af dét, vi burde
De eneste penge, som gives direkte som klimabistand, og som retligt kan betragtes som en andel af den aftalte klimabistand, er små 100 mio. danske kroner - hvilket er langt fra dét, vi burde. For vi burde faktisk give 4-5 mia. danske kroner, hvis man bestemmer vores andel ud fra størrelsen på vores land, vores historiske aftryk på atmosfæren, og størrelsen på vores økonomi [2].
Danmark leverer ikke vores bidrag til de $100 milliarder og har dermed fralagt os vores historiske ansvar. Danmark må og skal tage ansvar for klimakrisens uretfærdighed. Det er let at løbe fra sit løfte, men vi kan ikke kalde os selv et grønt foregangsland, uden at vi som minimum lever op til de forpligtelser, vi indgår.
Klimabistand mangler nu!!
Vi har snakket med aktivister fra Afrikas Horn, som sammen har sat nogle ord på det svigt, de føler, det er, at de rige lande, ikke har taget ansvaret på sig og betalt dét, de skylder.
Fousenny Traore understreger den indgroede uretfærdighed, der er i klimakrisen: “We do not contribute to greenhouse gas emissions, but we suffer the consequences of pollution from rich countries”.
Tørken, der lige nu hærger på Afrikas Horn, truer millioner af liv - og det er samtidig med, at den bistand, der er blevet stillet til udsigt, er udeblevet [3].
[1] https://um.dk/da/danida/strategi%20og%20prioriteter/prioritetsplaner/
[2] https://cdn.odi.org/media/documents/ODI_WP_fairshare_final0709.pdf
Indholdet i blogindlægget er et udtryk for skribentens egen holdning. Skribenten har ansvar for at fakta-tjekke.
.png)
