Borgersamlingen for kæmpeprojektet Lynetteholm mødes den kommende weekend for anden gang for at diskutere øens skæbne. De 66 tilfældigt udvalgte borgere skal komme med anbefalinger til, hvordan de vil have øen til at se ud, og hvad de ser som fordele og ulemper ved projektet. Borgersamlingener ellers faciliteret af We Do Democracy for at sikre yderligereborgerinddragelse i byudviklingen. Men med mangelfulde og misvisende miljøkonsekvensvurderinger i hånden, vil borgerne komme med anbefalinger på et uoplyst eller  fejlinformeret grundlag.By & Havns desperate forsøg på at redde ansigt er intet andet end demokrati-washing.

 

Ved store anlægsprojekter er der heldigvis regler om, at bygherre skal lave en ”Vurdering af Virkninger på Miljøet” (VVM) for at kunne bedømmeanlægsprojektets påvirkirkning på natur og mennesker. Vurderingen skal normalt sikre, at projekter med betydelige miljøpåvirkninger ikke sættes i gang. For Lynetteholm har forløbet dog været underligt omvendt, og diskussionerne om miljøpåvirkninger er næstenblevet brugt som retfærdiggørelse for projektets omfang. For Lynetteholm havde mange skeletter i skabet:

 

I foråret opsnusede en DR-journalist, at VVM-rapporten for anlægget af Lynetteholm og påvirkningen af dumpningen af slam var baseret på forskning fra en 40-år gammel artikel om flodlejer i USA. VVM’en konkluderede, at dumpningen af slammet skulle ”have ubetydelig påvirkning af vandområderne”. DR ringede selvfølgelig op til den pågældende amerikanske forsker, som sletikke kunne forstå, hvorfor hans 40 år-gamle forskning om flodvand skulle havedannet grundlag for at konkludere, at slammet ikke ville få nogen betydelig påvirkning på økosystemerne i Øresunds havvand. Svenskerne ytrede ogsåbekymring over dumpningen af slams effekt på Øresunds havmiljø - hvilket to tidligere ministre, miljøministeren Lea Wermelin og transportministeren Trine Bramsen endte med at få en næse for.

Derudover blev klageadgangen sløjfet af regeringen, hvilket er imod grundlæggende demokratiske principper, og Klimabevægelsen stævnede staten for at forhaste godkendelsesprocessen for Lynetteholm, hvilket de mener var i mod EU-lovgivning. Det kom også ud, at regeringen og co. lige havde “glemt” at informere Østersøens omkringliggende lande, om deres projekt, der givetvis kunne blokere for dele af vandgennemstrømningen til Østersøen - og dermed kunne få fatale konsekvenser for økosystemer i hele Østersøen.By&Havns asfaltering af al omkringliggende natur af København - den såkaldte ”byudvikling” begyndte således langsomt at få lidt modstand.

Dog er dette desværre ikke det eneste byggeprojekt, hvor bygherre og/eller myndigheder tenderer til det udemokratiske eller direkte fusker med tallene: Egholm motorvejen, Aarhus havneudvidelse og Lynetteholm (with more to come) er alle projekter, hvor miljøkonsekvensvurderingerne er blevet massivt kritiseret for at være direkte utroværdige - enten fordi de har brugt for gamle tal, for gammel forskning eller, at der er nogle tal udeladt, som skulle være inkluderet.

Hvis myndighederne og/eller bygherre ikke behandler VVM-rapporter som noget, der faktisk repræsenterer natur og menneskers velvære, så er udarbejdelsen af dem meningsløs. Lynetteholms anlægsproces (og resten af de store anlægsprojekter i Danmark) viser en hensynsløshed fra bygherre og/eller myndigheders side til at imødekomme naturens behov for beskyttelse i ”den sjettemasseuddøens”-tidsalder.

 

Disse afsløringer ved projekter, der kan få enormekonsekvenser for mennesker og natur og vores allesammens klimaaftryk, burde være nok til at sætte projekterne i bero - indtil der både bliver udarbejdet en ordentlig VVM-rapport og bliver taget ordentlig stilling til, om vi vil sætte vores natur på spil for endnu et vækstprojekt som projekt Lynetteholm - dette er altså ikke endnu en cost-benefit-analyse, som politikerne kan tage stilling til, men et etisk spørgsmål: Har vi ret til at anlægge en ø lige på torskens helt unikke ynglested? Har vi ret til at gamble med Østersøens økosystemer ved at lukke af for en vigtig salttilførsel? Siden politikerne ikke kan tage stilling til disse etiske spørgsmål (men derimod hellere vil kigge på cost-benefit-analyser), håber vi, at borgersamlingen vil tage deres ansvar på sig og spørge sig selv om disse eller lignende spørgsmål: Lad ikke Lynetteholm bliver en manifestation af, at vi ikke tør tage stilling til vores værdier.

Indholdet i blogindlægget er et udtryk for skribentens egen holdning. Skribenten har ansvar for at fakta-tjekke.